Kostenloser Versand beim Kauf über DKK 449, -

Drinks til Halloween - når festen skal være uhyggelig

Halloween....

Efterhånden har Halloween taget over og er blevet årets store (og bedste undskyldning) for at holde fest - og gerne komme udklædt. Og selvom man ikke er til udklædning eller "slik og ballade", så kan du som gin-elsker godt glæde dig alligevel 😉 😉 😉

Når du har fået styr på de udskårne græskar, menuen, den uhyggelige pynt og Halloween playlisten, så er det blevet tid til at sætte drinksmenuen.

Vi har samlet tre drinks, vi ved, skaber en (u)hyggelig aften. 

 

Black Cat Martini copyright CraftginClub

 

Black Cat Martini

I følge gammel overtro er en sort kat forbundet med uheld. Men mon ikke, at dine gæster vil se sig som heldige, når du byder dem velkommen med denne "Black Cat Martini"? 

✔️ 50ml ELG Gin No 0 eller Elg Gin No 1. 
✔️ 25ml blue curaçao
✔️ 15ml Chambord (eller en lignende sort-lilla "bær-likør)
✔️ En lille skvis lemon eller citron

Fyld en cocktailshaker med is og fyld ingredienserne i. Ryst godt, inden du hælder indholdet over i afkølede martini-glas. 

Eye drink copyright craftginclub

 

Tjener, der er et øje i min gin & tonic

Denne unikke, eye-catching, gin og tonic er nem at lave - og smager en del bedre end den ser ud. 

Til øjenæblet:

✔️ Små kærlighedsfrugter
✔️ Marmelade af enten hindbær, solbær eller blåbær
✔️ Hele blåbær
✔️ Rød frugtfarve

For at lave "øjenæblet" skal du dræne kærlighedsfrugten. Lav et lille hul, så så du kan presse lidt marmelade ind i hullet. Pres forsigtigt et blåbær ind i midten. 

Brug en tandstik eller en tynd pensel til at male "blodsprængninger" med. Du kan evt. fryse øjenæblerne ned, indtil du skal bruge dem. 

Til drinken

✔️ 35ml ELG Gin No 0 eller 1. 
✔️ 120ml tranebær juice
✔️ Halv citron eller lime
✔️ 2 tsk sirup eller honning

Fyldt et glas 2/3 op med is, hæld gin og sirup eller honning sammen, press godt med saft fra citron eller lime ned i drinken. Fyld efter med tranebærjuice, rør forsigtigt og pynt med "øjenæblet". 

 

copyright gincraftclub punch Halloween

Brombær & Gin Halloween Punch

Djævelsk dyster, djævelsk lækker

  • En lille skålfuld brombær
  • Saft fra to lime eller citroner
  • 60ml brombær sirup
  • 180ml gin
  • 400ml tonic vand

For at lave din egen brombærsirup skal du lade 200 g sukker simre med 200 ml. vand og en skålfuld brombær. Husk at røre forsigtigt for at "ødelægge" bærrene. Efter 5-10 minutter har du en klisteret, tyk og mørk sirup. Sæt den til afkøling i enten fryser eller køleskab.

Til din "punch-bowle".

Fyld en kande med masser af is og fyld op med ingredienserne. Rør godt, men forsigtigt rundt med en lang ske, indtil hele drinken er kølet ned.

 

Hinterlassen Sie einen Kommentar